Tandblegning hos tandlægen

Måske har du så misfarvede tænder, at du lader være med at smile og grine? Hvis det er tilfældet, vil vi anbefale dig at få en tandblegning.

Nederst på siden kan du se 2 eksempler på blegning af tænder.

Misfarvning af tænder
Misfarvning af tænderne kan komme af tobak, kaffe, te eller rødvin. Nogle slags medicin kan også misfarve tænderne.

Endelig kan en død nerve i tanden, en defekt emaljestruktur på grund af arvelige sygdomme eller slet og ret alderdom betyde, at tænderne ikke er så hvide længere. En rodbehandlet fortand kan blive grå, og din grå tand kan lysnes med en indvendig blegning af denne ene tand.

I dag er der flere forskellige muligheder for at blege tænderne på skånsom vis.

Tandblegning af alle tænder

Du skal have en blegeskinne
Her på klinikken tager vi aftryk til blegeskinner, som er en tynd skinne, der passer til dine tænder. I den skal du lægge blege-gelen.

Tænderne skal være renset og uden huller
Vær opmærksom på, at tandblegning skal foregå under tilsyn af en tandlæge – og at tænderne skal være velholdte, altså uden huller, inden de bliver bleget. Ligeledes skal dit tandkød også være sundt. Vores tandplejer er uddannet til at varetage blegningen af dine tænder, og Trine forklarer dig, hvordan du skal blege tænderne på en mild og skånsom måde, så bivirkningerne bliver så få som muligt.

Hvorfor er det vigtigt at få en professionel tandblegning hos tandlægen?

Det er vigtigt, at dine tænder og tandkød er fri for sygdomme som caries og tandkødsbetændelse, inden du går i gang. I modsætning til en blegning på en skønhedsklinik eller en hjemmeblegning foregår en blegning på en tandklinik aldrig, uden at vi har kontrolleret, at der er sunde forhold i mundhulen. Vi er også de rette til at rådgive dig om fordele og ulemper.

Hvilke bivirkninger kan jeg få ved blegning?

Nogle oplever isninger fra tænderne eller irriteret tandkød. Disse gener forsvinder, når blegningen er overstået. Det er ikke farligt for tænderne at blege dem på den milde facon.

Hvor lang tid tager blegning af mine tænder?

Alt efter det ønskede resultat skal du blege tænder 1-2 uger. Skinnerne kan bruges 3 timer om dagen, eller mens du sover.

Hvor længe holder en blegning?

Alt afhængig af, om du ryger, drikker kaffe, the og rødvin, vil en blegning holde ca. 2 år.

Hvad koster en tandblegning?

Blegning af begge kæber koster 2800,-, men ønsker du en gen-blegning efter et par år, kan du købe ekstra blegegel til ca. 300 kr. pr. tube.

Hvis du overvejer at få bleget tænderne, så lad os tage en snak om, hvilke resultater netop du kan forvente af få.

Er der andet, jeg skal vide?

Hvis du har gamle, misfarvede fyldninger i dine fortænder eller fortandskroner i porcelæn, bleges disse ikke med blege-gelen.

Fyldningerne skiftes til en lysere farve, når du er færdig med din blegning. Spørg os, og vi vil give dig et samlet prisoverslag.

Kontakt TandlægeHuset Horsens og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Trine har selv prøvet!

For at være den absolut bedste til at svare på dine spørgsmål og give dig gode råd med blegning har Trine prøvet, hvordan det er at få bleget tænder.

Hun har fået lavet blegeskinner og brugt blegegel i 14 dage. Indrømmet, så havde Trine ret flotte tænder i forvejen, og det er vanskeligt at få lysere tænder, men et fint resultat alligevel.

Trine fortæller følgende om blegningen: “Jeg fik en kollega til at tage aftryk af tænderne til at få lavet blegeskinner til over- og undermund. Jeg blegede i alt i 14 dage. Jeg oplevede, at mine tænder fik isninger, så jeg holdt et par dages pause efter de første 4 dage, hvorefter jeg fortsatte blegningen. For at forebygge isningerne, har jeg brugt en sensitiv tandpasta (en tandpasta mod følsomme tænder). Jeg synes faktisk, at mine tænder er blevet ret pæne”.

Trine Bang tandplejer hos Tandlæge Huset Horsens

 

Tandblegning af en enkelt tand

Måske har du en enkelt tand, der ikke er så pæn. Det kan skyldes en død nerve i tanden eller en rodbehandling, der gør at tanden kan blive grå. Din grå tand kan lysnes med en indvendig blegning af denne ene tand.

Tina har en fortand, der er blevet rodbehandlet for mange år siden. Det har fungeret rigtig fint, men tanden er med tiden blevet grålig, og det er Tina lidt ked af. Tanden er ikke så beskadiget, at den skal have en krone på, så vi besluttede os for at lave en blegning af den ene fortand. Vi rensede tandens kronedel indvendigt, og lagde blegemiddel i tanden, som Tina gik med i 12 dage. Du kan se før- og efter-billederne her:

Tina er rigtig glad for, at fortænderne nu ser ens ud, et resultat af en lille og skånsom behandling, der også kaldes intern blegning.

Kontakt TandlægeHuset Horsens og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

tandblegning fortand før

tandblegning fortand efter