Spørg tandlægen
– om tandpleje og tandbehandlinger
Vi svarer gerne på alle de spørgsmål, du må have omkring tandpleje og tandbehandling, så det bliver en god oplevelse at vedligeholde og pleje dine tænder til gavn for din tandsundhed.
Vi er begyndt at samle nogle af spørgsmålene og svarerne her, da vi ved at mange patienter har de samme spørgsmål. Du kan også følge med på facebook og få mere at vide om god tandpleje og tandbehandlinger.
Tandsmerter ved tygning
Hvordan kan det være, at det gør ondt, når jeg tygger?
Oplever du pludselig spontane smerter fra en enkelt tand, når du tygger på noget hårdt eller sejt, kan der være tale om en infraktion.
Smerterne kan opstår gradvist over en periode, hvor der kan gå flere dage, uden at du mærker noget, mens det omvendt kan være, at din tand eller tænder reagerer, hver eneste gang, du tygger på noget. Nogle gange kan smerten komme, blot hvis der kommer et havregryn ind mellem dine tænder.
Hvad er en infraktion?
En infraktion er en overfladisk revne i din tandemalje, som kan ses med det blotte øje i den rette belysning. Det er først, når infraktionen eller den mikroskopiske revne arbejder sig ind i tandbenet, at smerterne kan opstå.
Mange af os har de overfladiske emalje-infraktioner, som er et tegn på, at vores tænder bliver brugt. Har du mange af dem, vil vi nævne risikoen for at de kan udvikle sig.
Hvordan forebygger jeg en infraktions udvikling?
Når symptomerne opstår, er det jo meget naturligt, at du nævner det for os i forbindelse med din regelmæssige undersøgelse. Vi tester på tændernes tyggeknuder, om smerterne udløses fra et bestemt hjørne.
Hvis du har en gammel slidt fyldning, vil vi anbefaler, at den bliver skiftet til en ny, som “limer” tanden sammen. Lindrer det ikke smerterne, kan det blive nødvendigt med en krone, som “pakker tanden ind”.
Hvad sker der, hvis jeg ikke får behandling?
Infraktionen udvikler sig til en revne, som gør, at tandens nerve bliver betændt. Hvis der går for lang tid inden behandling, vil din tand og rod revne helt, og du vil miste den.
Kontakt os, hvis det gør ondt, når du tygger, så skaden ikke får lov til at udvikle sig.
Tandsmerter ved caries
Hvordan kan det være, at det gør ondt, når jeg spiser sødt?
Gør det ondt, når du spiser eller drikker søde ting? Det giver et jag, som føles som en isning, der kun langsomt aftager. Så kan det være, du har fået et hul.
Hvad er caries?
Caries eller et hul er nedbrydning af tandens stærke emajleoverflade og opløsning af tandbenet herunder. Huller opstår, fordi bakterier i din mund får lov at sidde uforstyrret og lade deres affaldsstoffer/syre nedbryde tanden.
Hvordan forebygger jeg huller?
Når smerterne eller jagene opstår, vil du måske kontakte os. Hos tandlægen vurderer vi, hvor dybt hullet er. Måske kan vi se det direkte i munden, ellers tager vi et røntgenbilleder.
Har du et lille, overfladisk hul, kan du nøjes med en fluorid-lakering og instruktion i grundigt renhold med tandtråd eller softpicks. Er hullet nået et stykke ind i tandbenet, også kaldet dentinen, skal du have lavet en plastfyldning. Vi informerer dig naturligvis om dit behov og pris, og i fællesskab bliver vi enige om eventuel bedøvelse.
Hvad sker der, hvis jeg ikke får behandling?
Hullet udvikler sig dybere ind i tanden, som gør, at tandens nerve bliver betændt. Hvis der går for lang tid inden behandling, vil du få behov for en rodbehandling og senere en krone.
Kontakt os, hvis det gør ondt, når du spiser sødt, så skaden ikke får lov til at udvikle sig.
Smerter ved rodbetændelse
Rodbetændelse kan gøre rigtig ondt!
Hvis et hul bliver så dybt, at nerven inde i tanden bliver irriteret, kan det udvikle sig til en rodbetændelse. Nerveirritationen kan gå i sig selv, så hvis vi er i tvivl, om der er betændelse, så afventer vi, til vi er sikre på, at du får den rigtige behandling.
Hvad er rodbetændelse?
Når caries eller et hul nærmer sig midten af din tand, vil nerven blive betændt og gå til grunde. Hvis betændelsen ikke bliver behandlet, vil den sprede sig til rodspidserne og op i kæben. I værste fald opstår der en tandbyld udfor din tand.
Forløbet for en rodbetændelse har mange stadier, og hvert stadie har forskellige symptomer. En tand med begyndende rodbetændelse vil være kuldefølsom, senere vil du få ondt, når du drikker noget varmt. Har betændelsen spredt sig til rodspidserne, vil tanden begynde at dunke, særligt om aftenen og når du ligger ned. Til slut kan du få en konstant tandpine.
Hvordan kan jeg undgå en rodbetændelse?
Det er naturligvis bedst at undgå så dybe huller, at nerven bliver betændt. Regelmæssige undersøgelser hjælper med at forbygge store cariesangreb. Vi tager røntgenbilleder regelmæssigt af samme årsag.
Hvad kan jeg gøre, indtil jeg får behandling?
Smerterne kan være så slemme, at du kan få behov for smertestillende. I dét tilfælde anbefaler vi, at du tager Ibumetin 400 mg i kombination med Panodil 2*500mg 3 gange dagligt.
Antibiotika?
Noglegange, men langt fra hver gang, kan det være nødvendigt med en antibiotikabehandling. Når vi renser nerven og betændelsen væk, vil dit eget immunforsvar som regel klare resten.
Kontakt os, hvis det gør ondt så betændelsen ikke får lov til at udvikle sig.
Dunkende smerter fra tænderne
Gør det ondt, når du bøjer hovedet frem og ned?
Dunker det i tænderne, måske særligt fra overmunden, når du bøjer dig fremover eller har hovedet nedad? Måske gør det ondt i flere tænder, når du tygger, og du kan ikke rigtig bestemme, hvor smerten kommer fra.
Bihulebetændelse eller sinuitis.
Betændelse i bihulerne, eller kæbehulebetændelse kan gøre ondt i tænderne! Infektionen ligger tæt på tændernes rødder i overmunden og kan presse på nerverne til tænderne, så de gør ondt.
Hvis du får bihulebetændelse, skal du kontakte din egen læge, som vil vurdere, om du skal have antibiotika. Ikke alle former for infektion i kæbehulerne kan behandles med medicin.
Et varmt omslag kan hjælpe.
Hvis du oplever akutte smerter, kan de afhjælpes med et varmt omslag og naturligvis smertestillende. En kæbehulebetændelse kan være svær at komme af med.
Tandsmerter ved blottede tandhalse
Gør det ondt, når du kommer ud i koldt vejr?
Isner tænderne, når du kommer fra varmt til koldt vejr, løber en tur med åben mund eller får et koldt glas vand eller spiser is?
Blottede tandhalse eller usurer
Tandkødet trækker sig tilbage med tiden, og tandhalsene kan blive blottede som følge af forkert tandbørstning, eller hvis du skærer tænder.
Syreskader på tænderne
Isner tænderne, når du spiser?
En anden årsag til isninger kan være syreskader. Disse kan opstå, hvis du drikker meget sodavand, juice eller energidrikke. Spiser du meget syrlig frugt som grape og appelsiner eller syrligt slik/syrlige bolcher, vil din emajle på tænderne langsomt ætses væk.
Sure opstød eller problemer med for megen mavesyre kan også være årsag til ætsningsskader. Er du gravid, har bulimi eller anden spiseforstyrrelse, hvor du kaster meget op, vil syre fra mavesækken igen skade tænderne.
Emaljen kommer ikke igen
Når tændernes emajle forsvinder, kan den ikke dannes igen.
Hvordan undgår jeg syreskaderne?
Undgå det, der ætser tænderne! Skift til sukkerfri sodavand, men undgå i det hele taget at drikke meget andet end vand. Hvis du spiser eller drikker noget syreholdigt, så skyl efter med vand.
Lider du af hyppige opkastninger, er det også vigtigt at skylle efter med vand. Det skader tænderne, hvis du børster dem inden, for så skurer du syren rundt på tænderne og gør skaden værre.
Lider du af sure opstød eller for megen mavesyre, skal du til lægen, som kan vurdere, om du skal have syreneutraliserende medicin.
Hvad gøre jeg, hvis mine tænder har syreskader.
Vi vil til en start forsøge at dække skaderne med plast, men det kan være svært at få til at holde, fordi det ofte er store flader, der er ætset væk. I sidste ende kan det blive nødvendigt at bygge tænderne op med porcelænskroner.
Kontakt os, hvis dine tænder isner, så skaden ikke får lov til at udvikle sig.
Visdomstænder
Ikke alle danner visdomstænder, faktisk er der færre mennesker, der får visdomtænder i dag end for 100 år siden.
Visdomstænder kan give smerter
Hvis du danner visdomstænder, kan de være årsag til gener. Nogle visdomstænder bryder slet ikke frem i munden, mens andre bryder helt eller delvist frem.
Visdomstænder bryder typisk frem i alderen 17-22 år og kan i dén forbindelse gøre ondt. Hvis du får smerter eller ømhed i forbindelse med tandfrembruddet, kan det være fordi der samler sig snavs/skidt under den slimhindelap, der dækker tanden delvis.
Dette kan du gøre selv
Sørg for at holde godt rent langs tandkødet og tanden med en lille solotandbørste. Har du stadig ondt, kan du skylle munden med klorhexidin 0,12% 2 gange om dagen i et par dagen. Det vil som regel få betændelsestilstanden til at forsvinde.
Søg tandlæge
Sker dette ikke, og hæver din kind op, får du vedvarende smerter eller en konstant dårlig smag i munden, skal du søge tandlæge. Her ser vi på, om der er alvorlig infektion, som kræver antibiotika-behandling. Nogle gange kan du opleve, at du får nedsat gabevne/trismus. Et røntgenbillede vil ofte afsløre, om betændelsen/infektionen er så alvorlig, at visdomstanden skal fjernes.
Fjernelse af visdomstænder
Visdomstænder kan være mere eller mindre komplicerede at fjerne, afhængig af beliggenheden. Nogle visdomstænder kan fjernes med en simpel tandudtrækning, mens andre skal opereres ud. Her har du måske hørt skrækindjagende historier om visdomstandsoperationer, men langt de fleste operationer giver ikke større problemer. Vi er er et hold af veluddannede og erfarne tandlæger, og du kan føle dig tryg, når du skal have fjernet en visdomstand hos os, også selvom der er tale om en mere kompliceret operation. Skulle der opstå komplikationer undervejs eller efter behandlingen, står vi også klar til at hjælpe dig.
Når du har fået en operation i munden, kan du selv gøre meget for, at sårhelingen går problemfrit. Vi giver dig informationen efter behandlingen og giver dig også gerne et informationsbrev med hjem. Du skal undgå at berøre sår-området med fingre, tunge eller tandbørsten de første par dage. Du skal kun spise/drikke flydende, kølig mad som f.eks. yogurt, smoothies eller is den første dag. Herefter kan du forsigtigt prøve dig frem med blød kost de næste dage, indtil du kan spise normalt igen.
Ved en operation lægges der ofte et par sting, der skal fjernes efter en uge. For at holde ekstra rent i området kan du forsigtigt skylle munden i klorhexidin mundskyl 0,12% 2 gange om dagen indtil trådene er fjernet. Det er en god idé at tage smertestillende medicin de første 2-3 dage efter operationen. Dette mindsker problemer og hævelse. Vi anbefaler Ibumetin 400mg + Pamol 2*500mg optil 4 gange dagligt.
Det er MEGET vigtigt at undlade rygning efter en visdomstandsoperation – eller anden operation i mundhulen. Rygning sænker helingsprocessen og kan i værste fald være med til at give store smerter efter operationen.
Hvad kan gå galt?
Selvom vi tager vores forholdsregler, så er mundhulen fyldt af mange bakterier, og selvom dit immunforsvar oftest håndterer helingen, kan der opstå infektion. Hvis du efter et par dage hæver op, kan du have brug for en antibiotika-behandling.
Nogle underkæbe-visdomstænder ligger langt nede i kæben nær underkæbe-nerven. Denne kan beskadiges midlertidigt eller varigt i forbindelse med en operation. Vi tager de nødvendige røntgen inden operationen, så vi kan vurdere risikoen. Hvis der opstår problemer, vejleder vi dig godt efterfølgende. Det skal slås fast, at nerveskader er yderst sjældne.
Tandlægebesøg i forbindelse med Covid-19 / corona
Baggrunden er retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, som beskriver, hvordan tandlæger skal håndtere COVID-19.
Du skal ikke møde op i klinikken, selvom du har tid til undersøgelse eller tandbehandling, hvis du er syg. Du må gerne ringe til klinikken, hvis du er i tvivl og få en ny tid.
Tandproteser
Hvornår kan det være nødvendigt med en protese
Måske har du mistet flere tænder gennem tiden, enten pga store cariesangreb, rodbehandlinger eller parodontose.
Vi ønsker os nok alle at have vores egne tænder at tygge med, men hvis livet har flasket sig således, at du ikke har alle dine tænder længere, så kan en hel- eller delprotese være en god løsning
En delprotese kan være lavet i ren akryl, eller tænderne kan sidde på et stel af metal (Cobolt-Crom) – som så hviler på dine egne tænder.
En helprotese hviler på dine gummer, eller de kan sidde på implantater – en “tryk-knap-protese”, hvis dine gummer er meget flade.
Vi hjælper dig
Hvis du har overvejet, om en protese er en løsning for dig, så lad os tage en snak, hvor vi fortæller om fordele og ulemper samt vurderer dine muligheder.
Birthes oplevelse
Det er dejligt, når vores kunder beskriver deres historie, og Birthe vil gerne dele sin med dig:
“Til alle med dårlige tænder. Jeg har altid passet mine tænder, som blev dårligere med tiden. På et tidspunkt kom jeg til at mangle flere kindtænder i overmunden. Det betød, at det var generende at spise blandt andet salat. Tandlæge anbefalede, at jeg fik en delprotese, hvilket jeg i første omgang tænkte var frygteligt. At spise med kunstige tænder – NEJ TAK.
Efter en tid indså jeg, at det måske var en god løsning, og nu er det 18 måneder siden, jeg har fået min delprotese (unitor). Det er det klogeste og bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. I dag nyder jeg min mad og mærker overhovedet ikke, at jeg bærer protesen i munden. Jeg har ingen problemer med at tale, og jeg er så heldig, at den ikke er at se for andre.
Årsagen til min succes er tandlæge Pernille Worre, som jeg er evigt taknemmelig for min tænder og smilet, som jeg har fået tilbage. Vent ikke med at tage stilling til den behandling, der måtte være behov for. Jeg er glad for, at jeg endelig fik en bedre tyggeevne.
Venlig hilsen Birthe”
Suttebid ved små børn
Når nyfødte børn græder, er det godt at trøste dem med en sut, der samtidig dækker deres suttebehov. Børns naturlige suttebehov mindskes normalt ved 1½-2 års alderen, men forsvinder ikke helt på dette tidlige tidspunkt.
Småbørns mælketænder bryder frem, fra de er ca. 6 måneder, og indtil de er 3 år. Gummerne i den alder er meget bløde og eftergivelige, og det, der bliver til kæbeknogle senere, er blot brusk i 2-3 års alderen. Derfor er det netop vigtigt at stoppe med sutten, inden brusken omdannes til knogle.
Der findes en masse gode råd til afvænning, det er dig, der ved, hvad der passer bedst til dit barn.
Stoppes brug af sutten ikke i tide, vil fortænderne stritte fremad og ganen blive smal. Kindtænderne vil vokse skævt, og dit barn vil få krydsbid eller saksbid, hvor tænderne ikke mødes i den korrekte position, når der tygges sammen. Gør dit barn den tjeneste at få smidt sutten i tide, så han eller hun ikke skal gå med bøjle.
Skader danskvand tænderne?
Der er kulsyre/bobler i danskvand, men hvis der IKKE er tilsat syrlig smag som citrus, så skader det ikke tænderne. Drik vand som læskedrik, hvis du vil undgå syreskader/erosioner på dine tænder. Cola og al anden sodavand – også lightprodukterne, juice, danskvand med tilsat smag, breezers, mokai og andre drikke, der er søde og indeholder alkohol, kan danne varige skader på tænderne.
Syren nedbryder emaljen, som beskytter tænderne. Jo længere, du holder væsken i munden, jo større risiko er der for syreskader. Drikker du f.eks. en slurk cola, tager spyttet cirka 30 minutter om at neutralisere pH-værdien i din mund.
Du kan forebygge syreskaderne ved at drikke sodavand og lignende “hurtigt” og derefter skylle efter med vand. Nyd eventuelt din sodavand sammen med et måltid. Hvis du drikker en ½-liters cola over en hel eftermiddag, ligger dine tænder i konstant syrebad. Undgå at børste tænderne lige før og efter, at du har drukket sure læskedrikke.
Symptomerne på syreskader eller erosioner, som de hedder på fag-sprog, er isninger i tænderne. Den emalje, der bliver ætset væk, kan ikke dannes igen. Din tandlæge kan lægge lidt plast på tænderne, hvis syreskaderne er små, men noglegange er porcelænsfacader og -kroner nødvendige.
Dårlig ånde?
Mange af Jer kommer med spørgsmål om dårlig ånde. Dårlig ånde, eller halitosis, som det hedder på fagsprog. kan have mange årsager.
Bakterier i mundhulen danner affaldsstoffer, som omdannes til svovl-forbindelser der lugter meget grimt. Det er naturligt at have bakterier i munden, de må bare ikke sidde for længe.
Du kan forebygge bakteriebelægningerne ved at rense tænder og mellemrum grundigt. Sørg for at bruge tandtråd eller softpicks mellem tænderne, da det ofte er dér, snavset sætter.
Udover det kan du rense din tunge ekstra med tandbørsten eller en tungeskraber.
Et stykke tyggegummi efter mellemmåltider stimulerer spyt-dannelsen i munden og kan også friske munden op.
Mundskyl er meget populært, men det hjælper sjældent. Der er mange typer, der er hårde mod mundens slimhinder, og kun SB12 har dokumenteret effekt.
Endelig kan dårlig ånde stammer fra spiserøret, hvis du har sure opstød fra mavesækken. Kontakt os eller spørg os i forbindelse med din regelmæssige undersøgelse, og vi kan guide dig til, om vi kan hjælpe dig, eller du skal have fat i din læge.
Hvorfor isner mine tænder?
Du kan få isninger i tænderne, hvis dine tandhalse bliver blottede. Tandbenet eller dentinen (som det hedder på fagsprog) er mere gennemtrængelig for syre, sukker og kolde drikke end emalje.
Læs mere om hvad du kan gøre for at forebygge isninger og hvordan vi kan hjælpe dig.
Tandpine udenfor åbningstid, hvad gør jeg?
Akut brug for tandlæge hjælp
Allerførst skal du vide, at vi har åbent mandag og fredag fra 8-17 samt tirsdag, onsdag og torsdag fra 7-18.
Hvis du ringer tidligt på dagen, har vi mulighed for at hjælpe dig i løbet af dagen. Særligt lørdag skal du dog forvente lidt ventetid. Vores patienter fortæller alligevel, at de er rigtig glade for muligheden for at komme til tandlæge udenfor almindelig arbejdstid.
De tidlige og sene tider er meget populære hos patienter, der arbejder langt væk og hos dagplejere.
Aften og weekender
Skulle du være så uheldig at få ondt fra tænderne eller komme ud for en tandskade om aftenen eller i weekenden, kan du ringe til vagttandlægen i Region Midtjylland på 40 5151 62. Læs om åbningstider og find kørevejledninger her.
Gravid? En graviditet kan udfordre dine tænder
“Pyh, det var godt nok billigt sluppet – 7 mdr med graviditetskvalme og opkast – og ikke et eneste hul!!!” – Det var ordene fra Charlotte, der var i stolen i sidste uge!
En graviditet kan være hård mod munden, men her kan du mere om, hvordan du beskytter dine tænder undervejs.
Kaster du op under graviditeten?
Har du prøvet på at blive gravid længe, så er det en stor lykke, når det lykkes. Men nogle gange begynder graviditeten bare med en god omgang kvalme – ofte med hyppige opkastninger til følge. Syren i opkast er rigtig dårlig for dine tænder, så sørg for at skylle munden med rent vand efter hver “omgang”. Når du har overskuddet til det, så børst dine tænder med fluortandpasta og undgå at skylle munden, efter du har spyttet tandpasta-resterne ud. Får du opkaste-reflekser, hvis tandbørste kommer for langt ind, så kan det være en god idé at bruge en solotandbørste – en tandbørste med et lille børstehovede.
Sådan passer du på dine tænder
Tidligere sagde man, at en graviditet kostede en tand. Det er heldigvis ikke tilfældet længere, men ofte ændrer du bevidst eller ubevidst kostvaner og spiser oftere og mere usundt. Du kan naturligvis selv gøre en masse for at undgå huller: tandbørstning efter hvert måltid, skylning af munden med vand efter indtag af snacks og tandtråd eller softpicks én gang om dagen.
Gør det så godt du kan
Mens du venter dig, ændrer din krops hormon-balance sig. Dit tandkød kan blive mere ømt og følsomt, og det kan have lettere ved at bløde. Igen er det rigtig vigtigt med god mundhygiejne som beskrevet ovenfor. Du kan have svært ved at overskue det de første måneder af graviditeten, men så snart du orker, så er det i gang med de gode vaner igen.
Hvor ofte skal jeg gå til tandlæge
Under graviditeten skal du gå til tandlæge, som du plejer. Hvis du oplever perioder med opkast eller ved, at du spiser meget anderledes end normalt, så kan det være en god idé med en ekstra undersøgelse.
Under barsel
Er du oppe mange gange hver nat for at se efter den lille? Ofte er det fristende at spise søde ting, efter du har børstet tænder om aftenen. Husk at skylle efter med vand eller endnu bedre; Børst tænderne igen.
Hvis du knækker en tand
Er du uheldig at falde og knække en fortand, er det vigtigt at finde tandstykket så hurtigt som muligt og opbevare det i et fugtigt miljø. Det kan være inde i munden/i kinden, i et glas mælk eller saltvand/vand. Rens tandstykket forsigtigt under rindende vand men skrub ikke på tanden. Kontakt os på klinikken hurtigst muligt for en tid. Slår du en eller flere tænder ud, gælder det samme, og i klinikkens åbningstid kontakter du os. Hvis dette ikke er muligt, kan du kontakte den nærmeste tandlægevagt eller skadestue.
Alvorlig tandulykke
Ved alvorlige tilfælde af skader på kæber og tænder, skal du kontakte din nærmeste skadestue. De vurderer, om der er behov for, at du skal til den nærmeste kæbekirurgiske afdeling. Efterfølgende er det en god idé hurtigt at få en kontroltid hos os, da skaderne skal registreres til din forsikring.
Hvilken tandpasta skal jeg bruge?
Fluor
Det er vigtigt at bruge en tandpasta, der indeholder fluor, mellem 1000 og 1500 ppm. Fluor er ikke farligt i de små doser, der er i tandpasta, men du kan godt få ondt i maven, hvis du spiser en hel tube 🙂
Skummende tandpasta
Om du er til skummende tandpasta eller ikke, er op til dig – det er en smags-sag, men hvis du har sarte slimhinder, kan det være en god idé at vælge en type uden skummemiddel.
Aloe vera tandpasta
Der findes en del tandpasta, der er baseret på aloe vera – det er godt for mange ting, MEN skal suppleres med en fluorholdig tandpasta. Vi ser flere, der efter at have skiftet til aloe vera tandpasta, pludselig har fået mange huller.
Børnetandpasta
Børn skal have børstet tænder fra den første tand bryder frem, men du må gerne børste gummerne, så dit barn vænner sig til tandbørsten. De fleste babytandbørster er bløde, så de ikke gør skade på slimhinden. Brug en mild tandpasta med et fluor-indhold på 1000-1100 ppm. Det er IKKE nødvendigt at bruge børnetandpasta.
Er fluor farligt?
I medierne er der ofte fokus på giftige fluor-stoffer i vores mad-emballage. Disse stoffer er desværre vanskelige at undgå, og undersøgelser har vist, at de øger risikoen for brystkræft, kan forårsage ADHD og være farligt for fostre. Det er IKKE de samme fluorstoffer som de uorganiske fluorid-forbindelser, der er i tandpasta. Du kan altså roligt fortsætte med tandbørstningen 2 gange om dagen.
Hvorfor danner jeg tandsten?
Tandsten er kalkaflejringer, der ligger sig op ad dine tænder og forkalker de bakteriebelægninger, du ikke har nået at fjerne ved den daglige rengøring. Kalk- og andre mineraler findes i vores spyt.
Det er forskelligt fra person til person, hvor stor tendens der er til tandstensdannelse, men tandstenen eller “calculus” kan give tandkødsbetændelse, hvis du ikke får det fjernet regelmæssigt.
Du kan selv forebygge tandsten ved tandbørstning 2 gange om dagen OG rensning af mellemrummene mellem tænderne med tandtråd eller softpicks/tandstikkere.
Jeg synes tandrensning gør ondt, kan jeg gøre noget?
Har du ondt eller er øm efter en tandrensning, kan det være fordi, vi har været i dybden for at fjerne al tandsten. Et tip er at tage 2 Panodil 500mg en times tid INDEN tandlægebesøget.
Du kan også få en overfladebedøvelse langs alle tænder. Den tager toppen af generne og varer kun en halv time. Det er en gel, der bliver påført tandkødet uden stik.
Vil du vide mere om tandrensning, kan du få svar på dine spørgsmål her.
Haster det med at få behandlet paradentose?
En ubehandlet parodontitis kan forårsage spredning af betændelse til blodbanen, og derfor er det vigtigt at få behandling for at blive ved med at være sund og rask.
Læs mere om behandling af paradentose her.
Skal jeg gøre rent mellem tænderne?
Tandtråd eller tandstikkere
Hvis du vil holde din mund sund, er det vigtigt at bruge tandtråd eller stikkere dagligt.
JA, vi ved godt, det er et tilbagevendende spørgsmål, når du besøger os, men daglig rengøring ved mellemrummene forebygger både huller og paradentose. Vi vil gerne hjælpe dig med at forebygge dette, så bare spørg os til råds.
Hvor ofte skal jeg rense mellemrummene?
Vi anbefaler, at du gør rent 1-2 gange dagligt, enten med tandtråd eller softpicks. Der er mange forskellige typer tråd og stikkere, så hvad skal du vælge? Sammen med dig finder vi den bedste måde.
Smerter i kæben, hvad kan der gøres?
Mange oplever i perioder muskelspændinger og ledsmerter omkring kæberne. Disse kan overordnet kaldes kæbesmerter.
Kæbeledene kan blive overbelastede pga. stress, eller du kan opleve, at du skærer eller presser tænder og dermed overbelaster kæbemusklerne. Du kan opleve smerter i kæben og halsen samt smerter ved øret.
Læs mere om behandling af smerter i kæben her.
Er du tungepresser?
Enkelte patienter oplever, at deres tunge presser mod indersiden af tænderne. Dette kan ofte ses ved tydelige aftegninger på tungens siderande. Det kan være ret smertefuldt, og musklerne i halsen og nakken er belastede. Ligesom kæbeledsmuskulaturen kan tungemuskulaturen afspændes med øvelser.
Se forslag til øvelser her, som du kan lave efter instruktion fra os eller fysioterapeuten.
Kan jeg få hjælp til tandlægeskræk?
På vores klinik tager vi dine problemer alvorligt. Hvis du er nervøs, bange eller direkte angst i forbindelse med dit tandlægebesøg, så tag en snak med os, når du bestiller din tid. Der er mange måder at håndtere dine udfordringer på, nogle vil gerne have en grundig forklaring, inden vi starter en behandling, mens andre slet ikke vil vide, hvad der sker. Sammen med dig finder vi en god løsning.
Hvis du er hårdt ramt af tandlægeangst, kan du efter aftale med os få en beroligende tablet. Den får dig til at slappe af og være lidt ”ligeglad”. Du skal komme på klinikken en halv time før behandling og have en ven/et familiemedlem til at følge dig hjem og holde øje med dig, til du er klar i hovedet igen.
Læs mere om hvordan du kan få hjælp til tandlægeskræk her.