Ny patient hos TandlægeHuset Horsens

Har du brug for en ny tandlæge, er du altid velkommen hos os som ny patient.

Vi er en af Horsens’ største og mest moderne klinikker med fem tandlæger, en tandplejer og en række klinikassistenter.

Lys og venlig klinik – det skal være rart at gå til tandlæge
Vores lokaler er lyse og imødekommende ligesom vores personale. Vi har en velkomstskærm, hvor du kan tjekke ind ved at taste dit cpr-nummer. Er du ked af at gøre dette, kan du henvende dig i receptionen.

I vores hyggelige venteværelse kan du nyde en kop kaffe og avisen eller et blad.

Vi vil gerne vil snakke med dig, men vi kan have travlt ved telefonen. Du får dog altid et smil til velkomst, og du er velkommen til at henvende dig, hvis du har spørgsmål.

Unge patienter

Når du er fyldt 16 år, kan du frit vælge, om du vil gå hos børnetandplejen eller hos en privat tandlæge.

Fra 16-18 år bliver din tandlægeregning betalt af det offentlige. Det er en god idé at gå hos en privat tandlæge, hvis du f.eks. går på efterskole eller andre skoler, hvor du får sent fri. Vi har lange åbningstider og lørdagsåbent for netop at imødekomme dine behov.

Alt for mange unge glemmer at gå til tandlæge, når de ikke længere bliver indkaldt fra den kommunale tandpleje. Måske glemmer du det eller tror, det er meget dyrt. Hvis du passer dine tænder og får dem kontrolleret 1-2 gange om året, så er det langt billigere på sigt. Du undgår store huller og rodbehandlinger og skal måske blot have en tandrensning, hvis du danner meget tandsten.

Når du flytter tandlæge som 16-årig, vænner du dig til at komme i huset hos os, og allerede inden du bliver 18 år og får ansvaret for at passe dine tænder selv, så er du inde i en god rutine med regelmæssige tandlægebesøg.

Parkering lige ved døren
Klinikken ligger på Godsbanegade 5, 2. sal, 8700 Horsens.

Vi har gratis parkering lige ved døren, og det er nemt at komme hertil med tog eller bus. Du kan komme ind på parkeringspladsen via Fabriksvej, og der er 2 timers gratis parkering. Husk blot at stille p-skiven.

Der er elevator til klinikken, så det er ikke noget problem at komme til tandlæge, selvom du er dårligt gående eller sidder i kørestol.

Det kan være en god idé at oplyse det til os, hvis du har særlige behov, så vil vi gerne hjælpe dig.

Klinikken er fra 2014 og udstyret med det mest moderne udstyr. Det er vigtigt for os, at du får den bedst mulige behandling, så vi sørger for at være opdaterede med den nyeste viden.

Vi kan for eksempel tilbyde moderne, smertefri behandling. 

Dine tænders sundhed er vigtig for os – og vi ved, at for flere og flere er et besøg hos tandlægen også et spørgsmål om æstetik.

Se hvad Camilla, en af vore patienter har skrevet på facebook om os
“De er rigtig flinke og man får altid både god og venlig behandling. De er gode til at vejlede ved problemer og der er altid store smil som møder en. selv hos receptionisten”

Camilla på facebook, d. 5. oktober 2018

Børnetandpleje

Børn fra Hedensted Kommune kan vælge at gå hos en anden tandlæge end skoletandplejen.

Hos os er det oftest tandlæge Lisbet Saugbjerg, der tager sig af børnene. Læs mere om børnetandpleje.