Kroner og broer
Få en ny naturligt udseende tand med en tandkrone
Når du har en beskadiget tand
Du har måske overvejet, hvorfor vi nogle gange anbefaler dig en tandkrone. En krone på en tand skal i de fleste tilfælde beskytte eller erstatte en tand:
- Efter en rodbehandling
- Efter store fyldninger.
- En knækket tand.
Hos TandlægeHuset Horsens kan du regne med, at vi altid informerer dig grundigt om behandling, materialer og priser, hvis vi vurderer, at en krone på en tand er den rigtige løsning for dig. Det afhænger blandt andet af, hvordan dine øvrige tænder og tandkødet omkring dem har det.
Hvad er en tandkrone?
En tandkrone kan fremstilles af helkeramik, metal eller keramik med påbrændt porcelæn eller guld/finérkrone.
Hos os bliver langt de fleste kroner fremstillet af helkeramik eller keramik med påbrændt porcelæn. Helkeramik har den største tyggestyrke, mens keramikkroner med påbrændt porcelæn er rigtig flotte rent æstetisk. Disse bruger vi især, hvis du har en fortand, der skal have en kronebehandling. Her kan vi sammen med vores tekniker kan lave kroner, der minder så meget om dine egne tænder, at du nærmest ikke kan se forskel.
Ved specielle behov kan vi vælge andre kronetyper. Det kan f.eks. være guldkroner på kindtænderne, hvis du har tendens til at skære tænder. Det er altid en individuel vurdering, som du får af din tandlæge, der kender dig og dit bid bedst.
Hvordan foregår en kronebehandling?
Vi har anbefalet dig en kronebehandling af en tand, der er svækket på den ene eller anden måde.
Du får taget et røntgenbillede af tanden, hvor vi kontrollerer, at fundamentet (roden) er i orden. Nogle gange “vitalitets-tester” vi tanden i stedet. Her sender vi en meget lavfrekvens strøm gennem tanden, og det kan du mærke som en lille puls eller isnen. Du får altså ikke stød, men vi kan konstatere, om der er liv i tandens nerve.
Når det er på plads, aftaler vi, om du skal bedøves. Mens bedøvelsen begynder at virke, beslutter vi, hvilken type midlertidig krone, du skal have på, mens du venter på den endelige krone. Det kan være en plast- eller aluminiumshætte. Er det i fortandsområdet, sørger vi naturligvis for, at det ser pænt ud.
Herefter laver vi en beslibning af tanden, hvor vi fjerner 1-2mm af plastfyldning og tand. Herved former vi tanden til en konisk “stub”, som kronen kan sidde stabilt på.
Hvis tandkødet bløder lidt, lægger vi en gel på gummen omkring tanden. Den standser blødningen, så vi kan tage et tydeligt aftryk.
I mens gør vi den digitale skanner klar. Den tager mellem 1000-3000 billeder i både over- og undermund af det område, hvor kronen skal laves. Den kan også bruges til at bestemme farven på din krone.
Når billederne er færdige, kontrollerer vi dem, inden de bliver sendt til teknikeren. Du er velkommen til at kigge med på skærmen. Den midlertidige krone bliver sat fast med en cement, der let kan fjernes. Du skal undgå at tygge for meget på tanden, indtil du får den endelige krone på.
Efter 4-5 dage er kronen klar. Du kommer ind til en tid, hvor vi fjerner den midlertidige hætte og cement. Så kontrollerer vi, om kronen passer, inden vi renser den og sætter den på med den endelige stærke cement. Den lyshærder vi, og herefter skal der gå en time, inden du må bruge tanden.
Erik får en krone
Erik knækker sin tand, og skal have lavet en ny krone for at kunne bevare sin tand. Du kan læse mere om behandlingen i vores blog:
Hvad koster en tandkrone?
Prisen er forskellig, alt efter hvilken kronetype, du har behov for.
Porcelænstyperne er forskellige; alt efter om det er en slidstærk tandkrone, eller det er en kosmetisk krone, der skal ligne nabotænderne på en prik! Det er jo meget rart, hvis det er en fortand.
Hvis du skal have en guldkrone/finérkrone, har dagsprisen på guld betydning for prisen. Mange synes, guldkroner er gammeldags, men de er et optimalt valg, hvis dit tandsæt er udsat for stort slid.
Du kan se vores priser her.
Hvor kommer min krone fra?
Hos TandlægeHuset Horsens arbejder vi sammen med danske teknikere. Ved langt de fleste kronebehandlinger får du lavet et digitalt aftryk hos tandlægen, hvor vi tager billeder af tanden, som vi så sender direkte til teknikeren.
Digitalt aftryk!
Vi tager langt de fleste aftryk med den digitale aftryks-skanner fra Trios 3 Shape. Det betyder, at du slipper for klistrede aftryk af silikone inde i munden, og vi får en meget nøjagtig model at arbejde med. Du kan se med på skærmen, når vi tager billederne af din tand. Tandmodellen bliver sendt til teknikeren, og vi kan have din tandkrone eller tandbro klar på cirka en uge.is der bliver holdt godt rent langs kanten mellem tand og krone.
Gør det ondt at få lavet en krone?
Ofte er den tand, der skal have en krone på, rodbehandlet. Hvis tanden er rodbehandlet, gør det ikke ondt, men du kan godt føle lidt ubehag fra tandkødet, når tanden bliver slebet til inden skanningen til kronen.
Hvis din tand ikke er rodbehandlet, vil du kunne mærke, når tanden bliver slebet, og vi anbefaler bedøvelse. Det gør vi, for at du ikke skal have smerter fra tanden men også for at minimere risikoen for, at nerven midt i tanden bliver beskadiget.
Er der nogen risiko ved at få lavet en krone?
Når du får lavet en tandkrone, er det for at forlænge din tands levetid i munden. Du har måske fået en rodbehandling, og tanden skal beskyttes, da en rodbehandlet tand er mere sprød end dine “levende/vitale” tænder. En rodbehandlet tand har 5 gange så stor risiko for at knække end en tand, der ikke er rodbehandlet.
Er din tand ikke rodbehandlet men har mange store fyldninger, kan du også få behov for en krone. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en lille risiko for, at tanden efterfølgende skal rodbehandles. Denne risiko er cirka 5% (1 ud af 20 tænder).
Du kan også få behov for at få en krone på en tand, der har begyndende revner eller infraktioner. Infraktioner er overfladiske revner, der ligger i tandens emalje, men de kan strække sig ind i tandbenet/dentinen og give smerter ved tygning.
Det er vigtigt at få lavet kronen i rette tid; hvis din tand er for ødelagt, kan vi ikke lave en holdbar løsning.
Hvor lang tid holder min tandkrone?
Først skal du huske, at en tand, vi vælger at sætte krone på, er medtaget på grund af en stor fyldning, en revne eller en rodbehandling. Uden en krone er holdbarheden nedsat.
Når vi anbefaler dig en krone, er det for at forlænge tandens tid i munden, så du fortsat kan tygge problemfrit. En krone i hærdet porcelæn/keramisk materiale eller i guld/finér-legering kan holde i mange år.
Typisk siger man, at den forventede levetid er 10-15 år, hvis der bliver holdt godt rent langs kanten mellem tand og krone.
5 års garanti
Hos TandlægeHuset Horsens giver vi 5 års garanti på din kronebehandling, hvis du følger vores anbefalinger om regelmæssige tandeftersyn og holder rent efter vores anvisninger.
Hvad er en bro?
En tandbro er en erstatning for en eller flere manglende tænder. Dine nabotænder bliver slebet som til en krone, og broen består af 3 eller flere led. Din tandlæge fastgør broen til tænderne ved siden af. En bro føles som naturlige tænder.
En bro sidder fast på tænderne omkring de manglede tænder med cement. Den kan/skal altså ikke tages ud. Materialerne til fremstilling er de samme som ved tandkroner, og valget er afhængig af dit individuelle behov.
Rengøring af broen
Vigtigt er det at holde rent under broen – her vil vi instruere dig i at bruge GUM softpicks eller Superfloss. Vi anbefaler dig at få lavet en tandbro, hvis dine nabotænder har store fyldninger eller er rodbehandlede.
GUM
Superfloss
Implantat i stedet for tandbro
Hvis nabotænderne er intakte, vil vi anbefale en implantatløsning, som du kan læse mere om her.
Stærke og flotte tænder
En tandkrone eller en porcelænsbro, der beskytter dine tænder, er en god løsning, hvis du har beskadigede tænder. Du får en flot løsning, der ligner dine egne tænder, og du kan bevare dine tænder i mange år. Vil du vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så er du altid velkommen til at spørge os til råds eller booke en tid her.