Den daglige tandpleje

– gode vaner

Vi snakker om gode tandpleje-rutiner hele tiden, og her har vil samlet gode råd, som du med fordel kan benytte dig af.

Tandpleje – tips og tricks

Hold din mund – sund og undgå sygdomme i resten af kroppen. Masser af undersøgelser viser, at mundhygiejnen er en en vigtig faktor for din generelle sundhed. Når du “holder din mund”, sørger du for, at uhensigtsmæssige bakterier får magten i mundhulen. Bakterierne kan sprede sig til resten af kroppen og forårsage f.eks. hjerteklap-infektion.

Børst tænder 2 gange om dagen

Plak, der aflejrer sig på tænderne gør, at bakterier kan udvikle tandkødsbetændelse, huller og dårlig ånde. Når du børster tænder morgen og aften, fjerner du plak-belægningerne og minimerer risikoen for sygdomme i tænder og tandkød

Tyggegummi

Har du ikke lige en tandbørste i nærheden, kan du friske munden op med et stykke sukkerfrit tyggegummi. Det er med til at stimulere din spytdannelse, som dermed renser munden. Vi anbefaler dog ikke, at du går og tygger tyggegummi konstant, da det kan være hårdt for kæberne.

Rens mellem tænderne

Der, hvor tænderne sidder tæt mod hinanden, kan tandbørsten ikke komme ind. Ofte opstår der huller i området, “i mellemrummene”. For at forhindre dette, skal du rense dine mellemrum med tandtråd, softpicks eller tandstikkere. Det skal du gøre én gang om dagen.
For at huske dette, kan du sætte en alarm på din telefon, skrive det i din kalender og sørge for, at tråd eller stikkere ligger lige i nærheden af din tandbørste.

Få tjek på tænderne

Du skal få lavet jævnlige eftersyn af dine tænder. Hvor ofte afhænger af forskellige faktorer, som din mundhygiejne, tendens til huller i tænderne, og om du har andre mundhulesygdomme.

Hvilken tandpasta skal jeg vælge?

Du skal vælge en tandpasta, du godt kan lide. Fluorid-indholdet skal være mellem 1100 og 1400 ppm. Om du er til skum eller ej, er helt op til dig. Lider du af blister i munden, kan det være en idé at vælge en tandpasta uden natrium-lauryl-sulfat.

Døjer du med følsomme tænder, bør du vælge en sensitiv tandpasta. Læs mere om følsomme tandhalse her.

Er du mundtør eller har mange huller, kan vi give dig en recept på medicinsk tandpasta med ekstra højt fluorid-indhold

Fluor i tandpleje-midler

Fluor kan være giftigt i store mængder, men det er altså ikke dét, der er i din tandpasta. Tandpasta indeholder fluorid-forbindelser, som er med til at minimere caries-aktiviteten i din mund. Der bliver fra tid til anden stillet spørgsmålstegn ved, om flourid er farligt. De mængder, du finder i din tandpasta, gør ingen skade.

Book en tid

Book tid til tandeftersyn, så plak og tandsten ikke får lov at udvikle sig.

tandpleje gode vaner