Ny patient hos TandlægeHuset Horsens

Har du brug for en ny tandlæge, er du altid velkommen hos os som ny patient.

Vi er en af Horsens’ største og mest moderne klinikker med 6 tandlæger, en tandplejer og en række klinikassistenter.

Du kan læse mere om os tandlæger, klinikassistenter og receptionister her.

Lys og venlig klinik – det skal være rart at gå til tandlæge
Vores lokaler er lyse og imødekommende ligesom vores personale. Vi har en velkomstskærm, hvor du kan tjekke ind ved at holde dit gule sundhedskort under skanneren.

I vores hyggelige venteværelse kan du nyde udsigten eller læse i et blad. Du kan også kigge på de mange flotte fisk, der er i vores akvarium.

Vi vil gerne vil snakke med dig, men vi kan have travlt ved telefonen. Du får dog altid et smil til velkomst, og du er velkommen til at henvende dig, hvis du har spørgsmål.

Kundevenlige åbningstider
Vores åbningstider er tilpasset dig, så du kan komme til tandlæge, når det bedst passer dig. Vi har åbent tidlig og sent og om lørdagen.

Se vores åbningstider her.

Hvordan skifter jeg tandlæge?

Ring os op
Du ringer til klinikken på 75625363 og giver os oplysningerne på din tidligere tandlæge. Hvis dit sidste tandlægebesøg var hos børnetandplejen, fortæller du blot det. Vi vil så kontakte tandlægeklinikken for at få din journal og røntgenbilleder. Du skal give tilladelse til dette, men det kan ske over telefonen.

Online booking.
Hvis du ikke har mulighed for at ringe til os, kan du i stedet booke en tid online.

Du klikker på online-booking eller “bestil tid” til højre i menuen og bliver viderestillet til vores booking-system. Vi har for nyligt fået et nyt system, så alle, nye som eksisterende patienter, skal oprettes som nye brugere. Du får så en bruger-profil, som du kan bruge, hver gang, du benytter online-systemet.

Når du har oprettet dig, kan du bestille tid til en ønsket behandling, og derefter vælger du, hvilken behandler, du skal ind til. Det er en god idé, at du generelt benytter den samme behandler, men er der ikke ledige tider, er du velkommen til at vælge en kollega. Vi tager alle glædeligt imod dig.

Bemærk, at du ikke kan ændre din bestilte tid mindre end 48 timer, før du skal komme. Bliver du syg, skal du melde afbud på telefonen.

 

Unge patienter

Når du er fyldt 16 år, kan du frit vælge, om du vil gå hos børnetandplejen eller hos en privat tandlæge.

Fra 16-21 år bliver din tandlægeregning betalt af det offentlige. Det er en god idé at gå hos en privat tandlæge, hvis du f.eks. går på efterskole eller andre skoler, hvor du får sent fri. Vi har lange åbningstider for netop at imødekomme dine behov.

Alt for mange unge glemmer at gå til tandlæge, når de ikke længere bliver indkaldt fra den kommunale tandpleje. Måske glemmer du det eller tror, det er meget dyrt. Hvis du passer dine tænder og får dem kontrolleret 1-2 gange om året, så er det langt billigere på sigt. Du undgår store huller og rodbehandlinger og skal måske blot have en tandrensning, hvis du danner meget tandsten.

Når du flytter tandlæge som 16-årig, vænner du dig til at komme i huset hos os, og allerede inden du bliver 21 år og får ansvaret for at passe dine tænder selv, er du inde i en god rutine med regelmæssige tandlægebesøg.

Parkering lige ved døren
Klinikken ligger på Godsbanegade 5, 2. sal, 8700 Horsens.

Vi har gratis parkering lige ved døren, og det er nemt at komme hertil med tog eller bus. Du kan komme ind på parkeringspladsen via Fabriksvej, og der er 2 timers gratis parkering. Husk blot at stille p-skiven.

Der er elevator til klinikken, så det er ikke noget problem at komme til tandlæge, selvom du er dårligt gående eller sidder i kørestol.

Det kan være en god idé at oplyse det til os, hvis du har særlige behov, så vil vi gerne hjælpe dig.

Klinikken er fra 2014 og udstyret med det mest moderne udstyr. Det er vigtigt for os, at du får den bedst mulige behandling, så vi sørger for at være opdaterede med den nyeste viden.

Vi kan for eksempel tilbyde moderne, smertefri behandling. 

Dine tænders sundhed er vigtig for os – og vi ved, at for flere og flere er et besøg hos tandlægen også et spørgsmål om æstetik.

Se hvad Camilla, en af vore patienter har skrevet på facebook om os
“De er rigtig flinke og man får altid både god og venlig behandling. De er gode til at vejlede ved problemer og der er altid store smil, som møder én, selv hos receptionisten”

Camilla på facebook, d. 5. oktober 2018

Børnetandpleje

Hos os er det oftest tandlæge Lisbet Saugbjerg, der tager sig af børnene. Men har dit barn været ude for et uheld ude for den kommunale tandplejes åbningstid, så kontakt os, og vi vil vejlede dig til, hvad du kan gøre. Læs mere om børnetandpleje.

Ældre-tandpleje

Danskerne bliver ældre og ældre, og vi bevarer vores tænder længere og længere.
Tænderne holder længere i munden, men har ofte fået fyldninger, kroner eller broer.
Medicin og ganske almindelig alderdom kan give mundtørhed og gøre det ekstra vigtigt at holde godt rent.

Mundtørhed kan forårsage, at dit spyt ikke renser tænderne på naturlig vis, og det kan være nødvendigt at være særligt opmærksom på, hvad du spiser, og at få renset tænderne efter hvert måltid. Har du problemer med, at du ikke danner nok spyt, kan en medicinsk tandpasta med ekstra højt fluorid-indhold hjælpe med at holde dannelsen af huller nede.

Omsorgstandpleje

Har du eller din pårørende vanskeligt ved at komme til “almindelig tandlæge” her på klinikken, tilbyder Horsens Kommune tandpleje i eget hjem eller dagcenter/plejecenter.
Der er tale om undersøgelser og forebyggende behandling, og er der behov for behandling, foregår det på Omsorgstandplejens klinik.
Du kan søge om omsorgstandpleje ved at kontakte Handicap- og Ældrerådgivningen ved Horsens Kommune.

Bestil tid her

Se hvor vi bor og læs mere om at være ny patient hos os her.