Sundhed

– og dine tænder hænger sammen

Måske undrer du dig, når vi stiller dig spørgsmål om dit helbred: Vi er jo tandlæger, så hvorfor gør vi det?

Men vi ser sådan på det, at det ikke bare er dine tænder, der kommer hos os på klinikken. Det er hele dig. Og derfor kigger vi heller ikke bare på dine tænder.

Ved den forebyggende undersøgelse, som de fleste er til hvert halve år, spørger vi til dit helbred generelt. Mange kroniske sygdomme har indvirkning på tænder og tandkød, ligesom medicin også kan påvirke mundhulen.

Desuden ser vi efter:

• Dine tænder – er der caries, bakteriebelægninger, knækkede eller revnede fyldninger? Er der slid på tænderne?
• Dit tandkød – er der betændelse eller fordybede tandkødslommer/paradentose?
• Dit bid og din kæbe – hvordan åbner og lukker du munden? Har du ondt
• Dine slimhinder – er der misfarvninger eller sår?
• Din tunge – vi kigger efter misfarvninger og sår.
• Vi tager røntgenbilleder med jævne mellemrum.

Kræft i mundhulen er desværre en risiko, særligt hvis du er ryger eller bruger snus. Hvis vi ser alarmerende slimhindeforandringer, som ikke kan forklares ved, at du f.eks. bider dig i kinden eller læben, henviser vi dig til Øre-næse-hals-lægen eller direkte til kæbekirurgisk afdeling på sygehuset.

Tandlægen hjælper med at vedligeholde dine tænder

Som tandlæger hjælper vi dig med at vedligeholde dine tænder. Det gør vi med en grundig tandrensning og afpudsning.

Vi reparerer også huller i tænderne – enten med en egentlig fyldning af plast eller med en fluor-lakering, hvis det kun er et lille, begyndende hul. Vi udskifter også gamle fyldninger, når der er behov for det.

Du kan regne med, at vi altid er klar med gode råd om, hvordan du bedst vedligeholder dine tænder derhjemme.

Hvad er en plast-fyldning?

Når vi finder et hul i din tand, der udvikler sig, og ikke kan behandles med fluorlakering og grundigt renhold, er vi nødt til at lave en plastfyldning. Plast i tænderne er en “kompomer”, der hærder og bliver hård efter påvirkning af UV-lys. Forinden fjerner vi caries og bakterier ved hjælp bor og rensning. Når tanden er ren, gøres overfladen klar til, at plasten kan klæbe til tanden. Efter en behandling med en plastfyldning kan tanden godt være følsom et par dage, og har dit hul været særligt dybt, kan der godt være gener i flere uger.

I gamle dage blev der lavet mange sølv-fyldninger eller amalgam-fyldninger. Disse grå fyldninger er langsomt blevet udfaset på grund af miljøhensyn. Vi må som tandlæger kun lave disse fyldninger, hvis der er særlige forhold til stede.

Dine tænder bør bevares længst muligt

Det er vigtigt at bevare tænderne. Det sikrer blandt andet, at du kan blive ved med at spise ordentligt. Ellers risikerer du på længere sigt at blive fejlernæret.

Det er også meget livsbekræftende at kunne møde andre med et stort og bekræftende smil. At kunne le uden at skulle holde sig for munden.

Forskellige behandlinger er med til at bevare dine tænder, tandkød og mund bedst muligt. I det følgende kan du læse om:

• Paradentosebehandling
• Kroner og broer
• Implantater
• Kirurgi
• Rodbehandling
• Snorkeskinne

Sund krop – sund mund

I din mund er der over 400 bakterie-arter. De SKAL være der. Men der skal være en god balance. Bakterierne udvikler affaldsstoffer, der kan nedbryde tandoverfladen og tandkødet. Når du børster tænder og renser mellemrummene, forebygger du denne udvikling.

Forebyggelse

Hvordan forebygger du bedst tandkødsbetændelse, parodontitis og huller? En optimal mundhygiejne er udgangspunktet for en sund mund! Du er ikke født med “dårlige tænder” eller blødende tandkød som udgangspunkt. Naturligvis er der undtagelser, men holder du din mund ren, udvikler der sig sjældent sygdomme i munden.

Vores anbefaling er tandbørstning med fluor-tandpasta 2 gange om dagen samt rengøring af mellemrummene mellem tænderne én gang dagligt. Mellemrummene bør renses med tandtråd, som du folder rundt om fingrene eller tandtråd på en lille bøjle, som du fører frem og tilbage ved hvert mellemrum. En anden god løsning er at bruge softpicks/små “juletræer”, som masseres frem og tilbage 4-5 gange. Endelig kan du bruge tandstikkere.

Almindelig tandbørste eller el-tandbørste?

Tandbørstningen er rigtig vigtig; der er det teknikken, det drejer sig om! En el-tandbørste er en fantastisk opfindelse – den gør alt arbejdet, hvis du blot holder den korrekt mod tænder og tandkød. Hold børsten skråt mod tandkødet og tæl til tre og flyt så tandbørsten en tand længere frem. Bruger du en manuel/almindelig tandbørste, så vælg en blød model og massér tænder og tandkød med cirkelbevægelser. Særligt ydersiden af kindtænderne i overmunden og indersiden af kindtænderne i undermunden skal have ekstra kærlig behandling. Du skal bruge 2 minutter på at børste tænder, og det skal du som nævnt gøre 2 gange dagligt. Føler du, at du kan mærke snavs på tænderne, eventuelt, efter du har spist frokost, så er det en god idé at svinge tandbørsten en ekstra gang.

Hvilken el-tandbørste?

Vi er ikke i lommen på nogen tandbørsteproducenter, men det er undersøgt og vist, at el-tandbørsten gør dine tænder bedst rent. En el-tandbørste fra Oral-B eller Phillips er et godt valg, og du er velkommen til at tage din tandbørste med på klinikken, så vi kan hjælpe dig til den bedste metode.

På klinikken bruger vi meget tid på at informere og vise dig, hvordan du bedst passer på din mund.

Mundtørhed

Mundtørhed kan være et ganske alvorligt problem, idet dit spyt er med til at blødgøre og findele vores mad og rense munden for madrester. Udover det er det en ubehagelig fornemmelse; det føles som om tungen svulmer op, og kinderne klæber til tænderne.

Årsager til mundtørhed kan være mange – når du bliver ældre, nedsættes spytdannelsen. Sygdomme som for eksempel Sjøgrens syndrom hindrer også spytdannelse. Hvis du er i kræft-behandling og får kemoterapi eller strålebehandling i hovedregionen, kan mundtørhed også forekomme i en periode eller permanent. Til sidst kan depression, angst og stress også give mundtørhed.
Undersøgelser viser, at opmod 500.000 danskere har mundtørhed som følge af medicin.

Blandt de medicintyper, der har mundtørhed som bivirkning, er primært medicin mod psykiske lidelser, astma eller allergi samt blodtrykssænkende og vanddrivende medicin, morfin og kemoterapi. Får du flere end én af de nedenstående præparater, øges risikoen markant:

1. Amlodipin, (mod forhøjet blodtryk)
2. Metoprolol, (mod forhøjet blodtryk, hjertesygdom)
3. Tramadol, (Smertestillende)
4. Losartan, (mod forhøjet blodtryk)
5. Centyl, (mod forhøjet blodtryk)
6. Furix, (vandrivende)
7. Zolpidem/Zopiclone, (sovemedicin)
8. Enalapril, (mod forhøjet blodtryk)
9. Losartan og diuretica, (mod forhøjet blodtryk)
10. Prednisolon, (immundæmpende)
11. Sertralin, (mod depression)
12. Citalopram, (mod depression)
13. Morfin, (smertestillende)
14. Alendronsyre, (mod osteoporose)
15. Mirtazapin, (mod depression)
16. Oxycodon, (smertestillende)
17. Quetiapin, (antipsykotika)
18. Enalapril (vanddrivende, mod forhøjet blodtryk)
19. Venlafaxin, (mod depression)
20. Pregabalin, (mod angst, smertestillende)

Andre bivirkninger i munden forårsaget af medicin

Du kan opleve, at du kan få sår i mundhulen, svampeinfektioner, metal-smag eller dårlig ånde. Tandkødsbetændelse og hævet tandkød kan også opstå i forbindelse med brug af f.eks. Amlodipin.

Hvis du er mundtør, kan du opleve tale-, tygge-, og synkebesvær, ligesom der kan opstå svien og brænden i munden. Du kan være ekstra følsom overfor krydret eller stærk mad.

Metal-smag i munden

Hvis du oplever metalsmag i munden, kan du lide af vitamin-mangel. Men det kan også være på grund af dårlig mundhygiejne eller som tidligere nævnt, medicin-bivirkninger.
Start med at få styr på mundhygiejne, drik rigeligt med vand. Hvis du ikke har effekt af dette, kan det være en idé at få en kontrol-tid hos os, så vi kan vurdere, om du skal videre til lægen.

Behandling af mundtørhed

Du behøver ikke få ringere tænder, fordi du er tør i munden – ekstra grundig mundhygiejne samt forebyggende behandlinger hos tandlæge eller tandplejer hjælper dig til at undgå huller

Derudover kan du ganske enkelt sørge for at drikke meget vand, IKKE sodavand, juice eller danskvand med citrus.

Sukkerfrit tyggegummi anbefaler vi også, idet det stimulerer spytdannelsen. Ingen syrlige drops, da de kan indeholde sukker og ganske enkelt giver dig en sur mund.

På apoteket kan du købe Xerodent sugetabletter, Stisal pastiller og Zendium Saliva gel, som kan øge spyt-sekretionen og lindre smerter i mundhulen.

Når du ikke danner så meget spyt, bliver dine tænder ikke renset naturligt. Du kan få ekstra hjælp til at forebygge huller ved at bruge en medicinsk tandpasta med ekstra meget fluorid. Spørg din tandlæge eller tandplejer, om det giver mening for dig.

Du er altid velkommen til at spørge os til råds.