Tandeftersyn
– kan jeg ikke bare komme, når det gør ondt?
Hvad er meningen med tandeftersyn?
Ja, du kan måske godt undre dig over, at du skal komme til undersøgelse, når du egentlig ikke har problemer med tænderne eller dit tandkød, men det er vigtigt for at undgå sygdomme i munden.
Når du først får ondt, kan der være alvorlige ting galt med tænderne.
Hvad ser vi efter:
- Dine tænder – er der huller, snavs, knækkede eller revnede tænder eller fyldninger? Er der slid på tænderne?
- Dit tandkød – er der betændelse eller fordybede tandkødslommer/parodontitis?
- Dit sammenbid og din kæbe – hvordan åbner og lukker du munden? Har du ondt fra tyggemusklerne eller kæbeleddene?
- Dine slimhinder – er der misfarvninger eller sår? Det kan eventuelt være fordi, du bider dig i kinden, men det kan også være være rygning, der er årsag til forandringer i slimhinderne.
- Din tunge – vi kigger efter misfarvninger og sår, der kan være tegn på mundhulesvamp.
- Vi tager røntgenbilleder med jævne mellemrum for at kontrollere tænder og kæbeknoglen. Læs mere om røntgenbilleder længere nede på siden.
Kræft i mundhulen er desværre en risiko, særligt hvis du er ryger eller bruger snus. Hvis vi ser alarmerende slimhindeforandringer, som ikke kan forklares ved, at du f.eks. bider dig i kinden eller læben, henviser vi dig til Øre-næse-hals-lægen eller direkte til kæbekirurgisk afdeling på sygehuset.
Tandlægen hjælper med at vedligeholde dine tænder
Som tandlæger hjælper vi dig med at vedligeholde dine tænder. Det gør vi med en grundig tandrensning og afpudsning.
Vi reparerer også huller i tænderne – enten med en egentlig fyldning af plast eller med en fluor-lakering, hvis det kun er et lille, begyndende hul. Vi udskifter dine gamle fyldninger, når der er behov for det. Der kan opstår små revner mellem tand og fyldning med tiden, og kan du ikke komme til at holde fuldstændig rent her, så er det en god idé at få en ny, tæt fyldning.
Du kan regne med, at vi altid er klar med gode råd om, hvordan du bedst vedligeholder dine tænder derhjemme. Dit hjemmearbejde gør, at du kan have en god mundhygiejne livet igennem.
En opfølgende del af din undersøgelse er en tandrensning.
Sund krop – sund mund
I din mund er der over 400 bakterie-arter. De SKAL være der. Men der skal være en god balance. Bakterierne udvikler affaldsstoffer, der kan nedbryde tandoverfladen og tandkødet. Når du børster tænder og renser mellemrummene, forebygger du denne udvikling.
Forebyggelse
Hvordan forebygger du bedst tandkødsbetændelse, parodontitis og huller? En optimal mundhygiejne er udgangspunktet for en sund mund! Du er ikke født med “dårlige tænder” eller blødende tandkød som udgangspunkt. Naturligvis er der undtagelser, men holder du din mund ren, udvikler der sig sjældent sygdomme i munden.
Vores anbefaling er tandbørstning med fluor-tandpasta 2 gange om dagen samt rengøring af mellemrummene mellem tænderne én gang dagligt. Mellemrummene bør renses med tandtråd, som du folder rundt om fingrene eller tandtråd på en lille bøjle, som du fører frem og tilbage ved hvert mellemrum. En anden god løsning er at bruge softpicks/små “juletræer”, som masseres frem og tilbage 4-5 gange. Endelig kan du bruge tandstikkere på samme måde.
Tandbørstningen er rigtig vigtig; der er det teknikken, det drejer sig om! En el-tandbørste er en fantastisk opfindelse – den gør alt arbejdet, hvis du blot holder den korrekt mod tænder og tandkød. Hold børsten skråt mod tandkødet og tæl til tre og flyt så tandbørsten en tand længere frem. Bruger du en manuel/almindelig tandbørste, skal du vælge en blød model og massere tænder og tandkød med cirkelbevægelser. Særligt ydersiden af kindtænderne i overmunden og indersiden af kindtænderne i undermunden skal have ekstra kærlig behandling. Du skal bruge 2 minutter på en tandbørstning.
På klinikken bruger vi meget tid på at informere og vise dig, hvordan du bedst passer på din mund.
Dine tænder bør bevares længst muligt
Det er vigtigt at bevare tænderne. Det sikrer blandt andet, at du kan blive ved med at spise ordentligt. Ellers risikerer du på længere sigt at blive fejlernæret. Tænderne bruges til at findele maden, så den sammen med spyttet kan synkes.
Det er også meget livsbekræftende at kunne møde andre med et stort og bekræftende smil. At kunne le uden at skulle holde sig for munden.
Hvor ofte skal jeg gå til tandlæge?
Det er individuelt og afhænger af dine tænder og dit tandkød. – Er du god til at børste tænderne og bruge tandtråd eller softpicks ved mellemrummene, så er det måske kun nødvendigt at komme til undersøgelse 1 gang om året.
Har du aktiv parodontitis, er det ofte nødvendigt at komme til tandeftersyn og behandling hver 3.-4. måned.
Du kan også have tendens til at få mange huller, og så er det ekstra vigtigt at gå hyppigt til tandlæge.
Rød, gul, grøn, hvad er det?
I Sundhedsstyrelsen er det blevet besluttet, at du som patient skal kategoriseres som grøn, gul eller rød patient. Grøn, hvis du er sund og rask, gul, hvis du har tandsygdomme, der let kan behandles og rød, hvis du har alvorlige tandsygdomme.
Disse kategorier afgør, hvor meget du får i tilskud fra det offentlige.
Hvad koster et tandeftersyn?
Hvor meget koster det så at komme til undersøgelse? Er du mellem 21 og 25 år, koster et eftersyn lige godt 100 kr. Er du over 25 år, koster det mellem 180-240kr. Er du medlem af sygeforsikringen danmark, kan du få 50-100% refunderet.
Du kan få et overblik over de øvrige priser her.
Hvorfor skal jeg få et tandeftersyn?
Det er vigtigt at bevare dine tænder. Det er ikke alle problemer med tænderne og munden i øvrigt, som du kan mærke til at starte med. Det er mere enkelt og billigere at få lavet et lille hul i en tand end en rodbehandling, hvor tanden bagefter er svækket og måske skal have en krone på.
Det er også lettere at vejlede dig til en god mundhygiejne, hvis du har lidt tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse gør ikke ondt, men det kan udvikle sig til parodontose, hvis det ikke blive behandlet.
Hvorfor skal jeg have taget røntgenbilleder?
Vi tager røntgenbilleder, hvis vi skal kontrollere noget, vi ikke kan se direkte i munden.
Det kan være beliggenheden af en visdomstand, en rodbetændelse eller kontrol af en rodfyldning.
De regelmæssige røntgenbilleder hedder bitewings, og de bliver taget med individuelle intervaller, typisk mellem hver 2. og 4. år. Et bitewing er et røntgenbillede, der viser kindtænderne i både over- og undermund samtidigt. Vi bruger billederne til at registrere, om der er caries ved de trange mellemrum mellem kindtænder. Vi kontrollerer også kvaliteten af vores egne behandlinger, fyldninger og kroner/broer. Hvis du har stor tendens til at få huller, så er røntgenbilleder en god måde at holde øje med udviklingen.
Hvad med stråledosis? Et røngtenbillede udsætter dig for en stråling på 0,002 mSv. Det svarer til 1-2 års naturlig baggrundsstråling. Vi bliver også udsat for stråling, når vi f.eks. flyver eller går igennem røntgenskanneren i en lufthavn.
Tandpleje – tips og tricks
Hold din mund – sund og undgå sygdomme i resten af kroppen. Masser af undersøgelser viser, at mundhygiejnen er en en vigtig faktor for din generelle sundhed. Når du “holder din mund”, sørger du for, at uhensigtsmæssige bakterier får magten i mundhulen. Bakterierne kan sprede sig til resten af kroppen og forårsage f.eks. hjerteklap-infektion.
Fluorid i tandpleje-midler
Tandpasta indeholder fluorid-forbindelser, som er med til at minimere caries-aktiviteten i din mund. Der bliver fra tid til anden stillet spørgsmålstegn ved, om flourid er farligt. De mængder, du finder i din tandpasta, gør ingen skade.
