Smerter ved blottede tandhalse

– det gør ondt når jeg drikker og spiser noget koldt

Vi har her samlet svarerne på en række spørgsmål om blottede tandhalse vil møder i vores praksis.

Hvad er blottede tandhalse?

Blottede tandhalse er, når dit tandkød af den ene eller anden grund trækker sig væk fra overgangen mellem tandens emajle og tandben.
Du vil kunne mærke en kant med din negl, hvis du rører ved tanden oppe langs tandkødet, og hvis du kigger i spejlet, kan du måske se, at tanden er mere gullig oppe ved tandkødet, hvor tandbenet synes.

Smerter når du drikker og spiser, kaldes ofte isninger

Du kan få isninger i tænderne, hvis dine tandhalse bliver blottede.

Læs mere om, hvorfor dine tænder kan isne, når du spiser eller drikker noget koldt?

Hvorfor har jeg blottede tandhalse?

Syre, sukker og kulde
Tandbenet eller dentinen (som det hedder på fagsprog) er mere gennemtrængelig for syre, sukker og kolde drikke end tand-emaljen. Tandkødet kan trække sig tilbage langs roden, så tandbenet blottes.

Alder
Dette sker ofte, når du bliver ældre og er helt naturligt, at dine tandhalse bliver blottede. Blottede tandhalse kan opstå, ved at tandkødet ganske enkelt trækker sig lidt tilbage

Parodontitis/paradentose
Blottede tandhalse opstår også, hvis du har parodontitis/paradentose, hvor tandkødet trækker sig tilbage i forbindelse med behandling af sygdommen.
Det er svært at undgår, at tandkødet trækker sig i et vist omfang. Når du får behandlet din parodontitis, vil ophelingen gøre, at tænderne synes længere.

Retning af tænder
Har du fået rettet dine tænder, enten som barn, ung eller voksen, kan den nye tandstilling også forårsage, at enkelte tænder har blottet tandben eller dentin – ganske enkelt fordi de har fået en anden placering i kæbebenet.

Hvordan undgår jeg blottede tandhalse?

Tandbørstning
Hvis du er lidt for flittig med tandbørsten og skurer frem og tilbage langs tænderne, kan du skubbe tandkødet op og lave en fure i tandbenet. Dette kan være meget smertefuldt og kræver ofte behandling, før det bliver bedre. Det er jo vigtigt at holde godt rent, men det skal gøres på den rette måde.

En for hård tandbørste
Det kan også være, at du benytter en tandbørste, der er for hård. Vores anbefaling er at bruge en blød tandbørste eller en elektrisk tandbørste.

Utilstrækkelig rengøring mellem tænderne
De blottede kan også opstå, hvis du ikke får rengjort mellem tænderne.

Akut tandkødsbetændelse
En akut omgang tandkødsbetændelse kan resultere i, at tandkødet trækker sig, og ikke vender tilbage til det normale niveau.

Tandsmerter ved blottede tandhalse

Gør det ondt, når du kommer ud i koldt vejr?

Isner tænderne, når du kommer fra varmt til koldt vejr, løber en tur med åben mund eller får et koldt glas vand eller spiser is?

Blottede tandhalse eller usurer
Tandkødet trækker sig tilbage med tiden, og tandhalsene kan blive blottede som følge af forkert tandbørstning, eller hvis du skærer tænder.

Hvordan forebygger jeg blottede tandhalse eller børsteskader?
Du skal sørge for at børste tænderne korrekt. Det er vigtigt at bruge en blød tandbørste og børste med cirkelbevægelser, hvor du børste lidt op over tandkødet. Husk at børste i 2 minutter.
Endnu bedre er det at vælge en eltandbørste. Den børster korrekt, og du undgår at trykke for hårdt mod tænderne og skure frem og tilbage, som man ofte kommer til med en almindelig tandbørste.

Hvis skaden er sket
Hvis du børster med en hård tandbørste, vil vi anbefale dig at skifte til en blød model eller eltandbørste med det samme. Hvis du døjer meget med isninger, findes der indenfor alle tandpastamærker en sensitiv-model, som beroliger det følsomme tandben.

Hvorfor isner mine tænder, når mine tandhalse er blottede?

Du kan få isninger i tænderne, hvis dine tandhalse bliver blottede. Tandbenet eller dentinen (som det hedder på fagsprog) er mere gennemtrængelig for syre, sukker og kolde drikke end emalje.

Tandkødet kan trække sig tilbage langs roden, så tandbenet blottes. Dette sker ofte, når du bliver ældre og er helt naturligt.

Blottede tandhalse opstår også i forbindelse med parodontitis/paradentose, hvor tandkødet trækker sig tilbage i forbindelse med behandling af sygdommen.

Hvis du er lidt for flittig med tandbørsten og skurer frem og tilbage langs tænderne, kan du skubbe tandkødet op og lave en fure i tandbenet. Dette kan være meget smertefuldt og kræver ofte behandling, før det bliver bedre. Det er jo vigtigt at holde godt rent, men det skal gøres på den rette måde.

Hvad kan jeg gøre?

Tandpasta mod følsomme tandhalse
I første omgang anbefaler vi, at du bruger en tandpasta mod følsomme tandhalse.

De findes indenfor alle tandpastamærker, og du skal vælge den, du bedst kan lide. Det er blot vigtigt, at tandpastaen indeholder fluorid.

Larkering af tandhalsen
Er dette ikke nok, kan din tandlæge eller tandplejer lave en lakering af tandhalsen.

Den beskytter og hærder det blottede tandben/dentin. Den kan om nødvendigt gentages, hvis effekten aftager.

Tandhals-fyldning
Hvis du har lavet stor børsteskade med tandbørsten, kan vi blive nødt til at dække tandbenet med en lille tandhals-fyldning af plast.

For at undgå, at børsteskaden genopstår, er det vigtigt, at du ændrer børsteteknik og bruger en blød tandbørste.

Du skal børste med masserende cirkelbevægelser eller bruge en elektrisk tandbørste. Vores tandplejer Trine viser dig gerne den bedste måde at bruge el-tandbørsten på – du er altid velkommen til at spørge.

smerter ved blottede tandhalse